Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyske tropper. Selv om jeg på det tidspunkt var knap 4 år gammel (jeg har fødselsdag i juni) kan jeg typeligt huske den morgen.
Mor og far boede på 2. sal i Tørring Skole. Spisestuen vendte mod syd og det var kun Tørring Kirke på den anden side af vejen, der hindrede det frie udsyn lige til horisonten.
Jeg sad ved spisebordet og kiggede ud af vinduet, mens jeg spiste min morgenmad – sandsynligvis havregrød. Pludselig så jeg en flyvemaskine komme lige mod mig. Den fløj ganske lavt og et øjeblik troede jeg, at den ville komme lige ind gennem vinduet til mig. Det gjorde den selvfølgelig ikke, men den fløj lige hen over skolens tag og forsvandt.
Den oplevelse gav mig så stort et chock, at jeg resten af besættelsen ikke kunne tåle at høre lyden af en flyvemaskine, men måtte løbe indendørs, hver gang jeg hørte en.
I dag er jeg kommet over den skræk, og faktisk elsker jeg nu lyden af de gamle stempelmotorer, som flyene havde dengang. Dem hører man ikke så tit nu.